Lukketid test af ND filter og carbon stativ

Video til sociale medier
Test af ND filter. Kan man bruge et variabelt ND filter til stillbilleder
Lang lukketid
Nyt stativ fra Sirui

Lang lukketid – hvilen effekt kan det have på et billede – læs mere her

Når fotografen bliver til Indiana Jones

En tur i naturen udviklede sig til et eventyr. Se hvilke strabadser forografen havde for at få et helt bestemt billede. Jagten på at illustrere lang lukketid / long exposures/nd filter kan blive barsk når man bliver besat af at få motivet med hjem. Kan et variabelt ND filter bruges til andet end video? Læs mere her og få svaret.

Det startede godt da vi indtog Københavns befæstning

I jagten på den lange lukketid indtog min assistent Rasmus og jeg Vestvolden, Københavns befæstning. Der var 3 ting vi skulle teste af den dag:

  1. Test af ND filter. Kan man bruge et variabelt ND filter til stillbilleder
  2. Lang lukketid
  3. Nyt stativ fra Sirui

Vi starter med det sidste

Indtil videre har jeg benyttet mig et stativ fra SLIK i noget der minder om aluminium. Jeg har de sidste år kigget efter et i carbon. Det lykkedes mig endelig at finde et fra Sirui. Kravet var at stativet skulle ikke koste en bondegård. Samtidig skulle det være 100% carbon.

Dit kamera stativ er ikke carbon

Mange af de carbon stativer der sælges i dag er ikke 100% gennemgående carbon. Tit og ofte er det alu stativer eller endnu værre stål stativer der er beklædt med carbon. Ingen nævnt, ingen glemt.

Derfor var mit krav til mig nye stativ at det skulle have ben af 100% carbon. Jeg besøgte en dansk forhandler af Sirui for at undersøge sagen. Jeg kiggede nærmere på et Sirui 1205s + K10x kit. Sætter her var på tilbud og var et kit med stativ og hoved. Det vil sige at jeg var klar til at fotografere med det samme.

test af ND filter
Sirui 1205s + K10x kit i carbon

Jeg vil ikke komme med et dybdegående review men stativet var basalt det jeg altid havde drømt om.

  • lav vægt
  • stabilt
  • god kvalitet
  • krog til min taske
  • nemt og hurtigt at betjene
  • god pris (var sat over 1.000 kr. ned da jeg købte det)
  • Nemt at have i min taskes sidelomme (peak design 30l)

Alt i alt er jeg meget tilfreds med stativet. Det opfylder mine kriterier for nu. Plus det koster ikke så meget som nogle af de dyrere spillere på markedet. Det er efter min mening fult ud lige så godt.

Test af ND filter til stillbilleder.

Der er populært 2 måder at benytte et ND filter på. Til video og til stillfoto. Filteret har til egenskab at forlænge lukketiden på dit kamera. Populært sagt lader det mindre lys trænge gennem til billedsensoren.

Til video har jeg altid brugt et variabelt ND filter. Det har jeg fordi det er nemt at betjene og man kan “on the fly” variere og kontrollere sit lysindfald. Blandt andet til video finder jeg ND filteret obligatorisk. Det er meget svært at filme i stærk dagslys uden at himlen eller andre elementer bliver “udbrændte”

Her kommer det variable ND filteri spil. Du indstiller filteret så du får mulighed for at eksponere blandt andet himlen korrekt. Dermed undgår du, at dit emne bliver overbelyst.

test af nd filter
Kenko PL Fader ND3-ND400 variabelt ND filter

Men kan man bruge et variabelt ND til stillbilleder. Det korte svar er JA. Vil jeg foretrække det: Nej.

Kort beskrevet: Det kan godt lade sig gøre at anvende et variabelt ND filter til stillfoto, men det er ofte inden for den kategori at man ønsker en fast mængde lysindfald. Ved et variabelt ND filter drejer man på filteret og hermed ændres mængden af lys kameraet lukker ind. Dog bliver jeg tit i tvivl om hvor mange stops jeg har lukket af for. Desuden kan man få crossings. De opstår da filteret er variabelt og i de yderste indstillinger krydser filterets elementer hinanden og giver et kryds på billeder.

Bruger man et ND filter kort med kortholder kan man godt nok ikke variere sit lysindfald on the fly men kan er sikker på ikke at få crossings på sine billeder. Man har desuden 100% kontrol over hvor meget lys man lukker ind (antal ND stops).

Lang lukketid med ND filter

Billeder her med test af ND filter og lang lukketid: EXIF: Sony A9 – Sony 24mm GM 1/4: ISO 50, F16, 10,0

test af ND filter
“vandfald” og lang lukketid

Lær at fotografere med lang lukketid

Vil du læse mere om lang lukketid kan de læse dette blog indlæg jeg har skrevet om hvad lang lukketid er. Lukketid er også populært at kalde shutterspeed (engelske betegnelse)

Er du til mere fotolære er du også velkommen til at tilmelde dig et af mine fotokurser. Se mere her. Efter end fotokursus vil du være fortrolig med blandet andet lukketid på dit kamera.

Læs mere på min blog om fotografi her og kig gerne forbi min youtube kanal om fotografi.

Tak fordi du tog dig tid til at læse min artikel om test af ND filter. Håber du har fået mod på at tage ud i naturen og teste dit kamera af. Kameraer kan i dag lave rigtigt gode billeder. Ud i naturen og få noget motion!

You may also like...