Ting du måske ikke vidste omkring bryllupper

Svært at komme uden om

Brudevalsen er en bryllupstradition der er umulig at komme uden om, og helt sikkert en af gæsternes favoritter. Glemmer brudeparret at brudevalsen “hvis man følger traditionen”  skal danses inden midnat, skal jeres gæster nok minde jer på det. I denne guide kan man få det forkromede overblik og inspiration til brudevalsen.

Det hurtige overblik

Ved selve dansen tager brudeparret opstilling midt på gulvet og er de eneste på gulvet, der danser, mens gæsterne stiller sig rundt om parret og klapper i takt med musikken. Rundkredsen indsnævres lidt efter lidt, til alle står helt tæt om brudeparret og får dem til at kysse hinanden.

“Brudevalsens historie: Brudevalsen er skrevet af Niels W. Gade og er oprindelig fra balletten ‘Et Folkesagn’ fra 1854, og valsen er et must til ethvert bryllup. Det er en tradition at dansen skal danses inden midnat.”

bryllup brudevals

Brudevalsens trin: Hjælp! Vi kan ikke danse – hvordan lærer vi brudevalsen?

Mange får en smule præstationsangst ved tanken om at skulle danse foran alle gæsterne. Men selvom man ikke på forhånd føler sig hjemme på et dansegulv, kan man med lidt øvelse, sagtens danse en flot brudevals.
For at lære brudevalsens trin, kan i starte på nettet. Se eks. ovenstående illustration. På youtube findes også en masse videoer med brudevalsen. En anden mulighed er at bruge en brudevals-app, så kan I øve jer hjemme i stuen, og lave alle de pinlige fejltrin I har lyst til.

Danseskole

Endelig kan I også kontakte den lokale danseskole og få et par timers undervisning. En professionel træner har naturligvis de triks, der skal til, for at I brillerer på jeres bryllupsdag.

Alternativ Brudevals

Skal man absolut danse den klassiske brudevals til Niels W. Gades toner? Nææææ, der er flere og flere der vælger at gøre det på helt deres egen måde. Prøv at se disse alternative brudevalse…!

Traditionerne: Traditioner er der mange af, også med brudevalsen. Herunder er nogle af de største

Hvorfor skal man danse brudevalsen inden midnat?

Denne tradition har en lidt usikker oprindelse, men kan hænge sammen med, at man i 1800-tallet dansede en brudedans omkring midnat som et overgangsritual for parret, der går fra ugift til gift. Her fik brudeparret tildelt henholdsvis en mandshue og en konehue.Hvorfor klipper man gommens sokker?
Så er det slut med at gøre hoserne grønne hos andre piger – at klippe gommens sokker efter brudevalsen er én af de mest udbredte traditioner blandt bryllupsgæsterne.

Hvorfor skal gommens sokker klippes?

At gøre sine hoser grønne betyder at indsmigre sig hos én af det andet køn og bruges oftest om mænd.At klippe gommens sokker skal netop symbolisere, at han nu ikke længere skal gøre sine hoser grønne hos andre kvinder.
Når der er tale om en grøn sok, er det forbundet med en gammel skik om, at den heldige frier, der løb med pigen, fik en grøn sok, mens den forsmåede part fik tilddelt en sort.

Hvorfor rives brudens slør i stykker?

At hive et stykke af brudens slør skal symbolisere lykke for bruden, og jo mere det rives itu – jo mere lykke. Desuden skulle det give held for bryllupsgæsterne at have et stykke af sløret med hjem. Det er derfor vigtigt at sikre sig mod dette, hvis man som brud har sit slør kært.

Hvorfor kaster man med ris ved brudevalsen?

Denne tradition er måske ikke så kendt i forbindelse med brudevalsen, men traditionen tro, er det igen tilladt for gæsterne at kaste med ris, når brudeparret har danset brudevalsen.
Denne riskastning har det samme formål som den udenfor kirken; i gamle dage skulle risene symbolisere frugtbarhed og være med til at sikre parret mange børn, mens symbolikken i dag nærmere går på, at sikre brudeparret en lykkelig fremtid.

Køb Brudevalsen eller find den på Spotify

Eller man kan finde brudevalsen gratis på Spotify. Hvis I vælger at bruge Spotify til jeres bryllup, er det nok en god ide at have ‘Spotify Premium’, så I kan have musikken på jeres computer (offline). Man kan jo ikke være sikker på, at internetforbindelsen er i top på det sted i holder jeres bryllup

You may also like...